Begivenheder
Introduktion til tantramassage
23 august | 10:00 - 18:30
1100 kr.
Er du nysgerrig på, hvad tantramassage er, og hvordan bevidst berøring kan bruges som en vej til mere
nærvær, ro og kropsbevidsthed? Og til at udvide dit kærlighedsbæger?
På dette en-dagskursus får du en tryg og respektfuld introduktion til tantramassage. Kurset er for dig,
der gerne vil forstå grundprincipperne bag tantrisk berøring, kærlighed i mødet, grænsesætning og nærvær
— uanset om du kommer alene eller sammen med en partner.
På dagen vil vi blandt andet arbejde med
- Hvad tantramassage er — og hvad det ikke er
- Bevidst berøring, vejrtrækning og nærvær
- Massageøvelser, der tillader både udøver og modtager at nyde
- Delinger i gruppen
- -men mest massage!
For at kunne deltage, skal du være indstillet på, at vi arbejder nøgne, og at alle kroppe er velkomne.
Der vil være skiftende partnere i løbet af dagen.
Der kræves ingen tidligere erfaring, men du er måske klar til at tage skridtet videre fra hjertemøder/krammeklub.
Du bliver guidet hele vejen, og der lægges vægt på et trygt rum, hvor du altid selv bestemmer, hvad du deltager i.
Der er 14 pladser, ligeligt fordelt på mænd og kvinder.
Hvis du mærker en nysgerrighed på tantramassage og ønsker en blid, jordnær introduktion, er du varmt velkommen.
Praktisk information
Datoer: 23.8.26 / 24.10.26 / 12.12.26
Tid: Kl. 10-18.30
Sted: Få Det Bedre, Bønstrupvej 11, Vamdrup
Pris: 1100 kr. pr. gang
Tilmelding: info@anneprahl.dk
Medbring: Indesko (vigtigt), sarong (et stykke klæde/tørklæde, man kan svøbe sig i), vandflaske, 2 håndklæder
og sæbe – meget sæbe!
Mad: Der vil være snacks, kaffe, te og saft hele dagen. Derudover bliver der serveret frokost. Har man lyst til fælles
spisning efter kurset, er der køleskabe, hvor man kan placere madpakker og evt. drikkevarer.
På min hjemmeside, Bevidst Berøring, kan du læse, om de etiske retningslinjer og rammer jeg holder for kurserne.
Tryk på knappen til ovenfor for, at importere vores begivenheder i din kalender .
