Beskrivelse:
Jeg hedder Christian Aagaard Christensen og er 47 år gammel. Jeg er gift med Jette og sammen har vi tre børn. Vi har valgt at bo i Skanderup, fordi vi nyder roen og naturen på landet og er glade for det fællesskab et lille trygt lokalsamfund giver.
I mit arbejdsliv har jeg prøvet mange forskellige ting. Jeg er uddannet landmand, har læst til landbrugstekniker og arbejdet nogle år som produktkonsulent i grovvarebranchen. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg var god til at arbejde med mennesker og ledelse. Det har jeg gjort i flere forskellige stillinger som kundeserviceleder og salgschef. Jeg har også været omkring undervisning og vejledning på en handelsskole og sidder i dag med rådgivning og projektarbejde i et jobcenter som uddannelseskonsulent.
Og hvorfor så healing og coaching? I forbindelse med et af mine lederjobs, blev jeg certificeret NLP Coach og fandt her alle de svar på ledelse, som jeg havde søgt på alle mulige andre lederkurser: Hvorfor vi som individer agerer forskelligt på den samme virkelighed og hvordan vi med “omprogrammering” af vores tanker kan ændre på den virkelighed. Det blev fundamentet for min ledelse. Midt i en livskrise havde jeg brug for hjælp og opsøgte derfor en clairvoyant, der kunne give mig de svar jeg havde brug for. Det blev starten på en personlig udvikling, som førte mig til healing. Jeg har aldrig været i tvivl om, at vi er mere end et fysisk legeme – at vi er ånd, sjæl, energi og forbundet til hinanden og noget “større” på en eller anden måde.
Med Trust Life hjælper jeg mennesker til at leve det liv vi fortjener. Gennem coaching får vi identificeret hvor skoen trykker – hvilke personlige barrierer, i form af følelsesmæssige eller fysiske problemstillinger, står i vejen for at vi kan få det liv, vi drømmer om? Og med healing skaber jeg balance i dit energisystem – fjerner de blokeringer og genopretter de forbindelser, som vores negative tanker og følelser omkring vores livssituation har skabt.
Læs mere på min hjemmeside www.trustlife.dk eller følg mig på www.facebook.com/trustlife