Begivenheder
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Traditionel Tantra Yoga + Ayurvedisk gå-massage i Kolding
3. april 2016 | 13:00 - 17:30
375 kr.NB! FORHÅNDSTILMELDING ER NØDVENDIG VIA INFO@TANTRAYOGADK.DK ELLER SMS TIL MIKAEL 22 90 76 16
Denne workshop vil give dig et indblik i Traditionel Tantra Yoga samt ayurvedisk gå-massage.
Alle kan deltage uanset om du aldrig har dyrket yoga før eller har mange års erfaring.
Mange forbinder ordet tantra med seksualitet, men den traditionelle Tantra Yoga har en noget anden tilgang end det der ofte tilbydes som tantra i dag.
Dagen vil indeholde ayurvedisk gå-massage, hvor du vil lære at give og modtage denne effektive massage samt en lang meditativ Tantra Yoga praksis.
Hvad er Traditionel Tantra Yoga?
Traditionel Tantra Yoga er en meditativ form for yoga, der lærer hele din krop at meditere. Det handler bl.a. om afslapning og om at balancere alle dele af dig selv (både fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og energetisk). Du vil blive guidet ind i en dyb afslappende og meditativ tilstand gennem yogastillinger og åndedrætsøvelser. Du lærer at følge din intuitive kropsfornemmelse og ikke fokusere på et perfekt ideal – hverken i yogaen eller i hverdagen. Når du lærer at slappe af på denne måde, giver du slip på at præstere, og du kan begynde at udtrykke dig fra dit sande selv.
Hvad er Ayurvedisk gå-massage?
Ayurvedisk gå-massage er en yderst effektiv massage baseret på traditionel ayurvedisk viden (det traditionelle indiske medicinsystem). Det er en massage der først og fremmest arbejder med kroppens struktur og holdning, og kan afhjælpe mange forskellige former for smerter i kroppen. Massagen arbejder desuden med trykpunkter og meridianbanerne/nadis og aktiverer disse energibaner og løsner blokeringer. Ayurvedisk gå-massage er derfor samtidig en fantastisk massage for dit overordnede helbred, da den på denne måde balancerer alle dine indre systemer og dit underliggende energisystem (prana/chi). Det er også en fremragende måde at forberede hele dit system til den efterfølgende yoga praksis.
Du vil være fuldt påklædt under massagen, og giveren bruger sine fødder til at påføre kontrolleret pres på specifikke områder og punkter af kroppen.
Underviser:
Mikael Kjærsgaard Møller har studeret Traditionel Tantra Yoga og Ayurveda hos Shri Kali Ashram i Indien, hvor han har boet størstedelen af sin tid siden november 2013.
Mikael er i øjeblikket noget tid i DK og holder i den forbindelse enkelte workshops.
Du kan læse mere om Traditionel Tantra Yoga, ayurvedisk gå-massage og Mikael på www.tantrayogadk.dk
Tilmelding:
Forhåndstilmelding er nødvendig, da der er begrænset antal pladser.
Tilmelding til info@tantrayogadk.dk eller via sms til 22 90 76 16
Transport:
Hvis du ikke er i bil, kan du læse mere om transportmuligheder på http://www.fådetbedre.dk/p369.asp
Hvad skal du medbringe?
Egen yogamåtte
Tæppe til at ligge på under massagen
Tøj du kan bevæge dig i
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål så skriv til info@tantrayogadk.dk eller send en sms eller ring til Mikael på 22 90 76 16
Tryk på knappen til ovenfor for, at importere vores begivenheder i din kalender .