Begivenheder

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Traditionel Tantra yoga + Ayurvedisk gå-massage

22. april 2017 | 10:00 - 16:00

450 kr.

 

Mikael Møller

Denne workshop vil give dig et indblik i Traditionel Tantra Yoga – både praksissen og filosofien bag, og vil også indeholde ayurvedisk gå-massage. Alle kan deltage uanset om du aldrig har dyrket yoga før eller har mange års erfaring. Mange forbinder ordet tantra med seksualitet, men den traditionelle Tantra Yoga har en noget anden tilgang end det der ofte tilbydes som tantra i dag. Dagen vil indeholde følgende:

  • Ayurvedisk gå-massage: Du vil lære at give og modtage denne effektive massage.
  • Traditionel Tantra Yoga praksis: Dagen vil indeholde en lang meditativ tantra yoga praksis.
  • Filosofien bag Traditionel Tantra Yoga: For dem der har lyst, vil der være mulighed for til sidst på dagen at høre mere om filosofien bag traditionel tantra og yoga. 

Hvad er Traditionel Tantra Yoga? Traditionel Tantra Yoga er en meditativ form for yoga, der lærer hele din krop at meditere. Det er en praksis, der ikke fokuserer på hvilke muskler du bruger, eller hvor det strækker, og det handler ikke om fysisk at skulle præstere noget bestemt. Traditionel Kaula Yoga undervises ud fra en tidsløs tantrisk tilgang baseret på det subtile energisystem (prana eller chi), og fokuserer derfor ikke udelukkende på de fysiske aspekter. Du vil blive guidet ind i en dyb afslappende og meditativ tilstand gennem yogastillinger og åndedrætsøvelser. Du lærer at følge din intuitive kropsfornemmelse og ikke fokusere på et perfekt ideal – hverken i yogaen eller i hverdagen. Når du lærer at slappe af på denne måde, giver du slip på at præstere, og du kan begynde at udtrykke dig fra dit sande selv.

Hvad er ayurvedisk gå-massage? Ayurvedisk gå-massage er en yderst effektiv massage baseret på traditionel ayurvedisk viden (det traditionelle indiske medicinsystem). Det er en massage der først og fremmest arbejder med kroppens struktur og holdning, og kan afhjælpe mange forskellige former for smerter i kroppen. Massagen arbejder desuden med trykpunkter og meridianbanerne/nadis og aktiverer disse energibaner og løsner blokeringer. Ayurvedisk gå-massage er derfor samtidig en fantastisk massage for dit overordnede helbred, da den på denne måde balancerer alle dine indre systemer og dit underliggende energisystem (prana/chi). Det er også en fremragende måde at forberede hele dit system til den efterfølgende yoga praksis.

Du vil være fuldt påklædt under massagen, og giveren bruger sine fødder til at påføre kontrolleret pres på specifikke områder og punkter af kroppen.

Filosofien bag Traditionel Tantra Yoga: Den sidste del af dagens program vil være en snak, for dem der har lyst til at høre mere om filosofien og tilgangen bag traditionel tantra og yoga. Der vil ikke være et bestemt emne for dagens snak, men blive fokuseret på deltagernes spørgsmål og hvilke aspekter de har lyst til at høre mere om.

Undervisere: Underviserne er Mikael og Diana Møller der begge har studeret Traditionel Tantra Yoga og Ayurveda hos Shri Kali Ashram i Indien i flere år. De er netop flyttet til Danmark efter at have boet og undervist i Spanien de sidste 8 mdr. og glæder sig til at undervise i DK igen.

Dato og tid: Lørdag d. 22. april 2017. kl 10:00 – ca. 16:00 (hvis du ikke ønsker at være med til snakken til sidste, vil du være færdig kl. ca. 14:30)

Tilmelding: Forhåndstilmelding er nødvendig, da der er begrænset antal pladser. Da der er begrænset antal pladser beder vi dig sørger for at komme hvis du tilmelder dig, så du ikke tager pladsen fra en anden. Tilmelding til info@tantrayogadk.dk eller ved at sende en besked til os på vores facebook side @tantrayogadk

Pris: 450 kr. Prisen inkludere kaffe/te og lette snacks. Beløbet skal betales på dagen.

Sted: Få det bedre Helse center, Bønstrupvej 11, 6580 Vamdrup (nær Kolding) Transport: Hvis du ikke er i bil, kan du læse mere om transportmuligheder på   https://faadetbedre.dk/kontakt/

Hvad skal du medbringe?

  • Egen yogamåtte
  • Tæppe til at ligge på under massagen
  • Tøj du kan bevæge dig i
  • Evt. en let madpakke

Spørgsmål? Hvis du har spørgsmål så skriv til info@tantrayogadk.dk eller send en besked til os på vores facebook side @tantrayogadk

Detaljer

Dato:
22. april 2017
Tidspunkt:
10:00 - 16:00
Pris:
450 kr.

Tryk på knappen til ovenfor for, at importere vores begivenheder i din kalender .